Årets første skib


Onsdag den 27. juni var dagen, hvor vi kunne byde årets første skib velkommen.
Efter 8 måneder uden skibsforsyning, er ankomsten af årets første skib en stor begivenhed, som kan trække folk af huse.
Allerede først på dagen gik rygterne om skibets ankomst, og folk begyndte at indfinde sig på de høje bakker omkring havnen.
Kl. 14,30 kunne båden skimtes langt ude i fjorden. Det tog dog ca. 1 time inden skibet kunne komme helt ind i havnen. Et par store isskosser skulle først fjernes.

Da skibet ”Arina Arctica” kl. 15,30 lagde til kaj, blev den hilst velkommen med 3 kanonskud, og skibet svarede igen med tågehornet.

Butikken var efterhånden løbet tør for mange ting, bl.a. sodavand, juice, smør og selvfølgelig også frisk frugt og grøntsager.
Nu gik det hurtigt, efter ca.1 time var de første varer i butikkerne, og jeg skal hilse og sige – køen var lang.

0 kommentarer til “Årets første skib”

Send en kommentar



© 2007 Tasiilaq 2007 | Lillian og Poul Vittrup
Weblog om vores ophold i Østgrønland 2007