Mandag den 30. april var dagen, hvor jeg skulle rejse til Danmark på ferie.
Turen blev dog udsat i to dage på grund af tøbrud, som havde ødelagt landingsbanen i Kulusuk.
Onsdag den 2. maj lykkedes det at komme til Island, og torsdag den 3. maj nåede jeg hjem til Skive, dog uden min kuffert, som først ankom dagen efter.
Jeg skulle være i Danmark indtil 17. juni, altså godt 6 uger.
Tiden blev brugt til havearbejde, besøg og gæster, det var dejligt at møde gamle kolleger, venner, familie og naboer.
Jeg havde selvfølgelig glædet mig til at være sammen med vore store børn. De havde alle travlt med eksamen, men heldigvis blev der også tid til nogle dage hjemme i Skive.
I dag er det 14 dage siden jeg igen kom til Tasiilaq, og jeg må sige, at der er sket noget i naturen, siden jeg rejste først i maj..
Det er blevet sommer. Sneen er næsten væk , og de små blomster pibler frem i fjeldet . Isklumperne flyder i det klare blå vand. Solen er kun væk ca. 1 time - altså lyst hele døgnet.
Vi har haft helt utroligt flot sommervejr de sidste 14 dage, op til 20gr., og det er altså varm i Grønland.
Jeg havde mine to søstre Lene og Birthe med herop, så Poul fik ikke bare 1 kvinde i huset, men hele 3, og så søskende. Han har nu klaret det fint.
Birthe og Lene rejste i lørdags, det har været rigtig hyggeligt med deres besøg. Vi har prøvet at vise dem vores by og de omliggende fjelde.
Sammen med de fleste af byens indbygger fejrede vi nationaldagen den 21. juli, en rigtig festdag. Den 27. juli ankom årets første skib, også denne begivenhed kunne trække folk af huse.
Det er også blevet til en sejltur ud til de store isbjerge, og for Lenes vedkommende en klatretur helt op på Sømandsfjeldet – flot klaret.
Poul har de sidste par måneder brugt en del tid til at bestige de omliggende bjergtoppe.
Der er kommet 3 nye danske betjente, som alle kun skal være her i sommermånederne. De har ikke koner/kærester med, så det er blevet til mange turer sammen med dem.
Ellers er vi ved at gøre klar til næste hold feriegæster. Ruth og Hans Peder kommer på onsdag. Vi glæder os til at vise dem vores smukke ”sted”
0 kommentarer til “Tasiilaq/Skive maj/juni 2007”