Efter at Poul er sendt på arbejde kl. 8,00, er der god tid til morgenkaffen og de ting der skal gøres i huset.
Det bliver vist en fin dag, så jeg beslutter, at formiddagen skal bruges til en solskinstur på fjorden.
Kaffen kommer på termokanden og skien bliver smurt.
På vej til isen møder jeg mange kendte og ukendte, men vi smiler og hilser pænt på hinanden.
Hundene der stå lige ved nedgangen til isen er væk, så de er allerede på farten.
Jeg går forbi en del både, som er frosset godt og grundig fast i sne og is.
I dag går jeg lige over fjorden, der er ca. 5. km. over isen. Jeg har solen i ryggen.
Næsten over søen er der kaffetid, jeg finder en isknold der kan bruges som siddeplads.
Byens larm kan ikke høres her, der høres kun isens knagen. En lille fugl kommer forbi i luften.
Her i stilheden kan man tydeligt høre dens vingesus.
Poul kommer hjem til frokost kl. 12,00, hvis ikke jeg har lagt en besked, er aftalen, at jeg er hjemme til frokost, så jeg begynder turen tilbage, nu lige mod solen.
På vejen ind prøver jeg at gå tæt på et fastfrosset isbjerg, jeg har dog ikke mod til at gå de sidste 10 meter, for der kan godt være hul helt inde ved isbjergets kant.
Efter frokosten er det stadigt fint vejr, så jeg bestemmer mig for en tur i Blomsterdalen.
Solen har indtil nu ikke nået ned i Blomsterdalen, og til kirkegården som ligger lidt inde i dalen.
Det bliver vist en fin dag, så jeg beslutter, at formiddagen skal bruges til en solskinstur på fjorden.
Kaffen kommer på termokanden og skien bliver smurt.
På vej til isen møder jeg mange kendte og ukendte, men vi smiler og hilser pænt på hinanden.
Hundene der stå lige ved nedgangen til isen er væk, så de er allerede på farten.
Jeg går forbi en del både, som er frosset godt og grundig fast i sne og is.
I dag går jeg lige over fjorden, der er ca. 5. km. over isen. Jeg har solen i ryggen.
Næsten over søen er der kaffetid, jeg finder en isknold der kan bruges som siddeplads.
Byens larm kan ikke høres her, der høres kun isens knagen. En lille fugl kommer forbi i luften.
Her i stilheden kan man tydeligt høre dens vingesus.
Poul kommer hjem til frokost kl. 12,00, hvis ikke jeg har lagt en besked, er aftalen, at jeg er hjemme til frokost, så jeg begynder turen tilbage, nu lige mod solen.
På vejen ind prøver jeg at gå tæt på et fastfrosset isbjerg, jeg har dog ikke mod til at gå de sidste 10 meter, for der kan godt være hul helt inde ved isbjergets kant.
Efter frokosten er det stadigt fint vejr, så jeg bestemmer mig for en tur i Blomsterdalen.
Solen har indtil nu ikke nået ned i Blomsterdalen, og til kirkegården som ligger lidt inde i dalen.
I dag er den kommet, det er bare så flot.
På vej hjem kommer jeg forbi de 2 store hundehvalpe, der var med på min første skitur, dem der snuppede min vante. De har nu stået bundet i ca. 3 uger, det har de endelig vendet sig til. Det næste de skal lære, er at trække en slæde, så der er ved at blive gjort klar til en lille slædetur.
Næste hjemme, møder jeg nogle børn med 4 helt nyfødte hundehvalpe.
Selv om børnene ikke forstår dansk, og jeg ikke forstår grønlandsk, kan vi godt snakke sammen, og jeg får taget et par billeder.
Hvalpene bor lige bag ved vores boligblok, så mon ikke vi får glæde af at se dem vokse op.
Nu er klokken snart 16,00 og jeg skal have kaffen klar til Poul kommer hjem.
Ja, det var så min arbejdsdag.
På vej hjem kommer jeg forbi de 2 store hundehvalpe, der var med på min første skitur, dem der snuppede min vante. De har nu stået bundet i ca. 3 uger, det har de endelig vendet sig til. Det næste de skal lære, er at trække en slæde, så der er ved at blive gjort klar til en lille slædetur.
Næste hjemme, møder jeg nogle børn med 4 helt nyfødte hundehvalpe.
Selv om børnene ikke forstår dansk, og jeg ikke forstår grønlandsk, kan vi godt snakke sammen, og jeg får taget et par billeder.
Hvalpene bor lige bag ved vores boligblok, så mon ikke vi får glæde af at se dem vokse op.
Nu er klokken snart 16,00 og jeg skal have kaffen klar til Poul kommer hjem.
Ja, det var så min arbejdsdag.
Se vor billeder: Skitur på fjorden og sol i Blomsterdalen
Til Lillian og Poul
Herligt at finde jeres side på Google, hvor jeg ofte slår "Tasiilaq" op. Har selv en masse kendskab til Østgrønland og Tasiilaq og ved, hvilket fantastisk sted det er. Dog kan jeg også nikke genkendende til de ikke altid opmuntrende opgaver, som Poul har på stationen.
Til sommer kigger jeg selv forbi igen sammen med 4 vandringsivrige og eventyrlystne kammerater - også fra samme firma - og vi er allerede langt inde i turforberedelserne. Vi kommer midt i juni og skal være i byen tre uger, og vi glæder os meget. Vi har fået logi i Robert Christensens guesthouse ovenpå hans klubværelser overfor autoværkstedet, og det er super.
Boede selv i det grønne hus under min sommerassistance i 2004 og havde også hustruen og vores to drenge på besøg en måned. Alle tiders hus med alt det nødvendige, men jeg forstår godt, at i er glade for træk-og-slippet i bloklejligheden.
Måske vi ses til sommer, ha' det godt.
Hils Kristian og Ole mange gange og sig, at jeg glæder mig til at se dem igen.
Venlig hilsen
Jens Underbjerg
jens@underbjerg.dk
www.jens.underbjerg.dk