Påskehilsen


I sidste uge hvor jeg snakkede med Carsten, sagde han, at det nu var lidt mærkeligt, at de ikke skulle hjem til Skive i Påsken.
Selv om vi har det godt, er det også her op til en højtid, at vi kan længes lidt hjem.
Det ville nu være hyggeligt med nogle påskedage sammen med vores store unger - besøg af familie og venner - plukke anemoner i Krabbeholm skoven – påskegudstjeneste i Egeris kirke.
Poul har kun vagt 2. påskedag, så vi får en hel lille ferie. Vi håber selvfølgelig på nogle gode oplevelser i sneen.
Vi har de sidste dage haft tøvejr og byen sejler i vand.
Det er jo ikke lige det bedste påskevejr.
Der er dog lovet frost igen, helt ned til -20 gr., men det må gerne komme noget nyt sne inden de høje frostgrader.
I sidste uge var jeg så heldig, at komme i butikken på et tidspunkt, hvor de lige havde fået 10-20 mini påskelilje fly friske fra Island.
På grund af vejret har der ikke været flyforbindelse til Island siden onsdag i sidste uge,
så det er nok de eneste der kommer i butikken inden påske, jeg var heldig.
Blomsten skal holde hele påsken, så endnu får den kun lov at være inde i stuen ganske få timer om dagen.
Med billedet af vores påskelilje vil vi ønske jer alle en rigtig GLÆDELIG PÅSKE.

0 kommentarer til “Påskehilsen”

Send en kommentar



© 2007 Tasiilaq 2007 | Lillian og Poul Vittrup
Weblog om vores ophold i Østgrønland 2007