Byens gamle kirke fra 1908 ligger højt hævet over havnen. Den er smukt restaureret og rummer nu byens lokalmuseum med en interessant samling genstande fra både nyere og ældre tid.
Byens nye, femkantede kirke er meget karakteristisk, samtidig med at den falder ind i bybilledet.
Kirken som blev indviet i 1986, er tegnet af arkitekt Holger Jensen (samme arkitekt som har tegnet Egeris kirke)
Den grønlandske kunstner Aka Høegh har udsmykket vægge, loftet og alterpartiet. Kirkens alterkors og døbefont er lavet af drivtømmer.
Kirkeskibet er som noget ganske særligt en konebåd.
Prinsesse Benedikte har broderet kirkens messehagel efter en tegning udført af dronning Margrethe.
Den gamle kirkegård blev i 1964 erstattet af en ny ude i ”Blomsterdalen”
Den gamle kirkegård er fredet. Den ligger som en åben plads midt i byen. Kun et stort hvidt kors minder os om, at her har der været en kirkegård.
De fleste indbyggere i dag er protestanter, og den lutheranske kirke er Grønlands officielle.
Alle byer og bygder har kirker, og specielt i de ældre generationer står kirken meget stærkt. Med undtagelse af enkelte danske gudstjeneste foregår hele kirkelivet på grønlandsk, og langt de fleste præster er grønlændere.
Der er ingen kirkeskat i Grønland. Alle udgifter til den grønlandske folkekirke afholdes af hjemmestyret.
I 1994 blev Grønland sit eget stift, fik biskop og domkirke.
Der finders også andre trossamfund: Adventister, Pinsemissionen, Bahai, katolikker, Jehovas Vidner m.fl. men vist kun i Vestgrønland.
Den oprindelige Inuit-religion dyrkes ikke længere, med giver i høj grad inspiration til kunstnerne i landet.
Her i byen har vi en præst og en kateket. Præsten taler kun grønlandsk og kateketen meget lidt dansk, så det er svært at få en snak med dem.
Det har været spændene at opleve de grønlandske påskegudstjenester.
Langfredag er en meget stor kirkedag. Der var 2 gudstjenester kl. 9,00 og kl. 17,00.
Påskelørdag blev der kimet i en hel time mellem kl. 18,00 og kl. 19,00 (ved håndkraft)
Påskedag var der igen 2 gudstjenester kl. 8,00 og kl. 17,00.
Vi var i kirke kl. 8,00.
Kirken var fyldt med festklædte mennesker. Festtøjet var virkeligt fundet frem.
Der var mange i nationaldragter og smoking (også små børn har smoking som festtøj)
Flere helt små børn var i deres dåbskjoler.
Der er meget stor tilslutning til gudstjenesterne, og det er bestemt ikke kun gamle mennesker der kommer. Der er rigtig mange familier med børn.
Se billeder: Tasiilaq kirke
Byens nye, femkantede kirke er meget karakteristisk, samtidig med at den falder ind i bybilledet.
Kirken som blev indviet i 1986, er tegnet af arkitekt Holger Jensen (samme arkitekt som har tegnet Egeris kirke)
Den grønlandske kunstner Aka Høegh har udsmykket vægge, loftet og alterpartiet. Kirkens alterkors og døbefont er lavet af drivtømmer.
Kirkeskibet er som noget ganske særligt en konebåd.
Prinsesse Benedikte har broderet kirkens messehagel efter en tegning udført af dronning Margrethe.
Den gamle kirkegård blev i 1964 erstattet af en ny ude i ”Blomsterdalen”
Den gamle kirkegård er fredet. Den ligger som en åben plads midt i byen. Kun et stort hvidt kors minder os om, at her har der været en kirkegård.
De fleste indbyggere i dag er protestanter, og den lutheranske kirke er Grønlands officielle.
Alle byer og bygder har kirker, og specielt i de ældre generationer står kirken meget stærkt. Med undtagelse af enkelte danske gudstjeneste foregår hele kirkelivet på grønlandsk, og langt de fleste præster er grønlændere.
Der er ingen kirkeskat i Grønland. Alle udgifter til den grønlandske folkekirke afholdes af hjemmestyret.
I 1994 blev Grønland sit eget stift, fik biskop og domkirke.
Der finders også andre trossamfund: Adventister, Pinsemissionen, Bahai, katolikker, Jehovas Vidner m.fl. men vist kun i Vestgrønland.
Den oprindelige Inuit-religion dyrkes ikke længere, med giver i høj grad inspiration til kunstnerne i landet.
Her i byen har vi en præst og en kateket. Præsten taler kun grønlandsk og kateketen meget lidt dansk, så det er svært at få en snak med dem.
Det har været spændene at opleve de grønlandske påskegudstjenester.
Langfredag er en meget stor kirkedag. Der var 2 gudstjenester kl. 9,00 og kl. 17,00.
Påskelørdag blev der kimet i en hel time mellem kl. 18,00 og kl. 19,00 (ved håndkraft)
Påskedag var der igen 2 gudstjenester kl. 8,00 og kl. 17,00.
Vi var i kirke kl. 8,00.
Kirken var fyldt med festklædte mennesker. Festtøjet var virkeligt fundet frem.
Der var mange i nationaldragter og smoking (også små børn har smoking som festtøj)
Flere helt små børn var i deres dåbskjoler.
Der er meget stor tilslutning til gudstjenesterne, og det er bestemt ikke kun gamle mennesker der kommer. Der er rigtig mange familier med børn.
Se billeder: Tasiilaq kirke
0 kommentarer til “Tasiilaq kirke”
Send en kommentar