Selv om vi stadig har meget sne, især i fjeldet, selv om fjorden stadig er farbar, og selv om vi har fået 15 cm nyt sne i nat, er foråret lige om hjørnet.
De store veje i byen er ved at være bare. Det betyder, at snescooterne må blive uden for byen.
Børnene har fået cyklerne fundet frem. Børnefamilier og institutioner har skiftet slæden ud med barnevogne og klapvogne.
Der spilles rundbold i det store kryds midt i byen.
Bilerne må pænt snige sig igennem de spillende børn.
Dagene er nu blevet dejligt lange, selv det arbejdende folk kan nå en god tur i fjeldet eller på fjorden efter arbejdstid.
Mandag den 30. april vender jeg næsen mod Skive – lidt vemodig – for selv om jeg glæder mig til at komme en tur hjem, er det farvel til alle vinteraktiviteterne.
Når jeg kommer tilbage midt i juni, er det sommeraktiviteterne, der står for døren – men det er også ok.
Hver årstid rummer sin egen skønhed… og er fascinerende på hver deres måde.
Der er meget stor udskiftning af danskerne i byen. Bedst som man tror, at nu har man en omgangskreds, så rejser folk.
På sygehuset er alle læger og sygeplejerske danske, men mange er her kun i kort tid. Der er også stor udskiftning af lærere i år.
De 3 piger jeg spiller badminton med p.t. 1 grønlænder og 2 dansker rejser alle inden sommer.
Vi bliver her jo heller ikke så længe - det må nu være lidt træls for de fastboende med alt den udskiftning.
I lørdags tog Poul til Nuuk, han skulle ledsage en person, der skulle indlægges på lukket afdeling. Der er kun flyforbindelse til/fra Nuuk lørdag og onsdag, så han kommer tidligst hjem i morgen onsdag.
Der har ikke været flyvevejr i dag, men nu håber jeg det er bedre i morgen.
Det er nok sidste indlæg, jeg får skrevet, inden jeg tager på ferie. Måske tager Poul over – vi får se.
Jeg glæder mig rigtig meget til snart at møde mange af jer!
Fortsat god forår/sommer til jer alle.
Lillian 24.4.07
se billeder: Forårstegn
De store veje i byen er ved at være bare. Det betyder, at snescooterne må blive uden for byen.
Børnene har fået cyklerne fundet frem. Børnefamilier og institutioner har skiftet slæden ud med barnevogne og klapvogne.
Der spilles rundbold i det store kryds midt i byen.
Bilerne må pænt snige sig igennem de spillende børn.
Dagene er nu blevet dejligt lange, selv det arbejdende folk kan nå en god tur i fjeldet eller på fjorden efter arbejdstid.
Mandag den 30. april vender jeg næsen mod Skive – lidt vemodig – for selv om jeg glæder mig til at komme en tur hjem, er det farvel til alle vinteraktiviteterne.
Når jeg kommer tilbage midt i juni, er det sommeraktiviteterne, der står for døren – men det er også ok.
Hver årstid rummer sin egen skønhed… og er fascinerende på hver deres måde.
Der er meget stor udskiftning af danskerne i byen. Bedst som man tror, at nu har man en omgangskreds, så rejser folk.
På sygehuset er alle læger og sygeplejerske danske, men mange er her kun i kort tid. Der er også stor udskiftning af lærere i år.
De 3 piger jeg spiller badminton med p.t. 1 grønlænder og 2 dansker rejser alle inden sommer.
Vi bliver her jo heller ikke så længe - det må nu være lidt træls for de fastboende med alt den udskiftning.
I lørdags tog Poul til Nuuk, han skulle ledsage en person, der skulle indlægges på lukket afdeling. Der er kun flyforbindelse til/fra Nuuk lørdag og onsdag, så han kommer tidligst hjem i morgen onsdag.
Der har ikke været flyvevejr i dag, men nu håber jeg det er bedre i morgen.
Det er nok sidste indlæg, jeg får skrevet, inden jeg tager på ferie. Måske tager Poul over – vi får se.
Jeg glæder mig rigtig meget til snart at møde mange af jer!
Fortsat god forår/sommer til jer alle.
Lillian 24.4.07
se billeder: Forårstegn
2. Påskedag var vi nogle stykker, der havde aftalt at forsøge lykken med isfiskeri.
Siiva - Pouls grønlandsk kollega - havde fået fiskegrej i fødselsdagsgave.
Vi begav os ud på fjorden uden meget forstand på fiskeri.
For at fiske skal der jo laves hul i isen. Vi havde ingen istuk, så vi skulle finde ”brugte huller” eller en person, der ville låne os en istuk.
Helt ude ved åbent vand mødte vi en grønlænder med sine hunde. Han ventede på en båd, der skulle komme med en stor sæl, som han have lovet at fragte ind til land.
Han var flink og lånte os sin istuk og en plastikdunk til at fjerne grødis med.
Vi fik udpeget en mulig fangstplads et godt stykke længere inde i fjorden.
Nu begyndte et hårdt arbejde. Vi måtte bruge over 1 time, inden vi fik det første lille hul i isen.
Da hullet var så stort, at fiskeriet kunne begynde, var de første 2 timer vist gået.
Isen havde en tykkelse på knap 1 meter.
Nu skulle der fiskes, men ak, vi havde kun 200 m snøre, og det var ikke nok til at nå bunden.
Vi havde lavet hullet på for dybt vand, men det var jo ikke nemt at vide.
Der blev ikke fisk til aftensmaden, men vi havde en god tur, og hjemme ventede Poul med
boller og varm chokolade. (Han havde vagt)
Sådan skulle det have været: se her
Sådan blev det: se billeder
Siiva - Pouls grønlandsk kollega - havde fået fiskegrej i fødselsdagsgave.
Vi begav os ud på fjorden uden meget forstand på fiskeri.
For at fiske skal der jo laves hul i isen. Vi havde ingen istuk, så vi skulle finde ”brugte huller” eller en person, der ville låne os en istuk.
Helt ude ved åbent vand mødte vi en grønlænder med sine hunde. Han ventede på en båd, der skulle komme med en stor sæl, som han have lovet at fragte ind til land.
Han var flink og lånte os sin istuk og en plastikdunk til at fjerne grødis med.
Vi fik udpeget en mulig fangstplads et godt stykke længere inde i fjorden.
Nu begyndte et hårdt arbejde. Vi måtte bruge over 1 time, inden vi fik det første lille hul i isen.
Da hullet var så stort, at fiskeriet kunne begynde, var de første 2 timer vist gået.
Isen havde en tykkelse på knap 1 meter.
Nu skulle der fiskes, men ak, vi havde kun 200 m snøre, og det var ikke nok til at nå bunden.
Vi havde lavet hullet på for dybt vand, men det var jo ikke nemt at vide.
Der blev ikke fisk til aftensmaden, men vi havde en god tur, og hjemme ventede Poul med
boller og varm chokolade. (Han havde vagt)
Sådan skulle det have været: se her
Sådan blev det: se billeder
Byens gamle kirke fra 1908 ligger højt hævet over havnen. Den er smukt restaureret og rummer nu byens lokalmuseum med en interessant samling genstande fra både nyere og ældre tid.
Byens nye, femkantede kirke er meget karakteristisk, samtidig med at den falder ind i bybilledet.
Kirken som blev indviet i 1986, er tegnet af arkitekt Holger Jensen (samme arkitekt som har tegnet Egeris kirke)
Den grønlandske kunstner Aka Høegh har udsmykket vægge, loftet og alterpartiet. Kirkens alterkors og døbefont er lavet af drivtømmer.
Kirkeskibet er som noget ganske særligt en konebåd.
Prinsesse Benedikte har broderet kirkens messehagel efter en tegning udført af dronning Margrethe.
Den gamle kirkegård blev i 1964 erstattet af en ny ude i ”Blomsterdalen”
Den gamle kirkegård er fredet. Den ligger som en åben plads midt i byen. Kun et stort hvidt kors minder os om, at her har der været en kirkegård.
De fleste indbyggere i dag er protestanter, og den lutheranske kirke er Grønlands officielle.
Alle byer og bygder har kirker, og specielt i de ældre generationer står kirken meget stærkt. Med undtagelse af enkelte danske gudstjeneste foregår hele kirkelivet på grønlandsk, og langt de fleste præster er grønlændere.
Der er ingen kirkeskat i Grønland. Alle udgifter til den grønlandske folkekirke afholdes af hjemmestyret.
I 1994 blev Grønland sit eget stift, fik biskop og domkirke.
Der finders også andre trossamfund: Adventister, Pinsemissionen, Bahai, katolikker, Jehovas Vidner m.fl. men vist kun i Vestgrønland.
Den oprindelige Inuit-religion dyrkes ikke længere, med giver i høj grad inspiration til kunstnerne i landet.
Her i byen har vi en præst og en kateket. Præsten taler kun grønlandsk og kateketen meget lidt dansk, så det er svært at få en snak med dem.
Det har været spændene at opleve de grønlandske påskegudstjenester.
Langfredag er en meget stor kirkedag. Der var 2 gudstjenester kl. 9,00 og kl. 17,00.
Påskelørdag blev der kimet i en hel time mellem kl. 18,00 og kl. 19,00 (ved håndkraft)
Påskedag var der igen 2 gudstjenester kl. 8,00 og kl. 17,00.
Vi var i kirke kl. 8,00.
Kirken var fyldt med festklædte mennesker. Festtøjet var virkeligt fundet frem.
Der var mange i nationaldragter og smoking (også små børn har smoking som festtøj)
Flere helt små børn var i deres dåbskjoler.
Der er meget stor tilslutning til gudstjenesterne, og det er bestemt ikke kun gamle mennesker der kommer. Der er rigtig mange familier med børn.
Se billeder: Tasiilaq kirke
Byens nye, femkantede kirke er meget karakteristisk, samtidig med at den falder ind i bybilledet.
Kirken som blev indviet i 1986, er tegnet af arkitekt Holger Jensen (samme arkitekt som har tegnet Egeris kirke)
Den grønlandske kunstner Aka Høegh har udsmykket vægge, loftet og alterpartiet. Kirkens alterkors og døbefont er lavet af drivtømmer.
Kirkeskibet er som noget ganske særligt en konebåd.
Prinsesse Benedikte har broderet kirkens messehagel efter en tegning udført af dronning Margrethe.
Den gamle kirkegård blev i 1964 erstattet af en ny ude i ”Blomsterdalen”
Den gamle kirkegård er fredet. Den ligger som en åben plads midt i byen. Kun et stort hvidt kors minder os om, at her har der været en kirkegård.
De fleste indbyggere i dag er protestanter, og den lutheranske kirke er Grønlands officielle.
Alle byer og bygder har kirker, og specielt i de ældre generationer står kirken meget stærkt. Med undtagelse af enkelte danske gudstjeneste foregår hele kirkelivet på grønlandsk, og langt de fleste præster er grønlændere.
Der er ingen kirkeskat i Grønland. Alle udgifter til den grønlandske folkekirke afholdes af hjemmestyret.
I 1994 blev Grønland sit eget stift, fik biskop og domkirke.
Der finders også andre trossamfund: Adventister, Pinsemissionen, Bahai, katolikker, Jehovas Vidner m.fl. men vist kun i Vestgrønland.
Den oprindelige Inuit-religion dyrkes ikke længere, med giver i høj grad inspiration til kunstnerne i landet.
Her i byen har vi en præst og en kateket. Præsten taler kun grønlandsk og kateketen meget lidt dansk, så det er svært at få en snak med dem.
Det har været spændene at opleve de grønlandske påskegudstjenester.
Langfredag er en meget stor kirkedag. Der var 2 gudstjenester kl. 9,00 og kl. 17,00.
Påskelørdag blev der kimet i en hel time mellem kl. 18,00 og kl. 19,00 (ved håndkraft)
Påskedag var der igen 2 gudstjenester kl. 8,00 og kl. 17,00.
Vi var i kirke kl. 8,00.
Kirken var fyldt med festklædte mennesker. Festtøjet var virkeligt fundet frem.
Der var mange i nationaldragter og smoking (også små børn har smoking som festtøj)
Flere helt små børn var i deres dåbskjoler.
Der er meget stor tilslutning til gudstjenesterne, og det er bestemt ikke kun gamle mennesker der kommer. Der er rigtig mange familier med børn.
Se billeder: Tasiilaq kirke
I sidste uge hvor jeg snakkede med Carsten, sagde han, at det nu var lidt mærkeligt, at de ikke skulle hjem til Skive i Påsken.
Selv om vi har det godt, er det også her op til en højtid, at vi kan længes lidt hjem.
Det ville nu være hyggeligt med nogle påskedage sammen med vores store unger - besøg af familie og venner - plukke anemoner i Krabbeholm skoven – påskegudstjeneste i Egeris kirke.
Poul har kun vagt 2. påskedag, så vi får en hel lille ferie. Vi håber selvfølgelig på nogle gode oplevelser i sneen.
Vi har de sidste dage haft tøvejr og byen sejler i vand.
Det er jo ikke lige det bedste påskevejr.
Der er dog lovet frost igen, helt ned til -20 gr., men det må gerne komme noget nyt sne inden de høje frostgrader.
I sidste uge var jeg så heldig, at komme i butikken på et tidspunkt, hvor de lige havde fået 10-20 mini påskelilje fly friske fra Island.
På grund af vejret har der ikke været flyforbindelse til Island siden onsdag i sidste uge,
så det er nok de eneste der kommer i butikken inden påske, jeg var heldig.
Blomsten skal holde hele påsken, så endnu får den kun lov at være inde i stuen ganske få timer om dagen.
Med billedet af vores påskelilje vil vi ønske jer alle en rigtig GLÆDELIG PÅSKE.
Piteraq er det grønlandsk navn på den kraftige faldvind, der ved Østgrønland blæser ud fra indlandsisen.
En Piteraq slår ned i løbet af få minutter, og de voldsomste har middelvinde på 140 km/t og vindstød på 250 km/t - altså det dobbelt orkanstyrke.
Den voldsomste piteraq over Tasiilaq var 6. februar 1970, hvor man skønner at vinden nåede helt op på 90 m/s ved temperaturer ned til -20 ºC.
Stormskaderne var så betydelige, at man efterfølgende overvejede at nedlægge byen.
Flere huse og bl.a. politistationen blev simpelthen blæst omkuld.
DMI startede efter den store piteraq i 1970 en egentlig varsling, der skal udsendes 12-24 timer forud for forventet middelvind over 15 m/s eller maksimalvind over 25 m/s.
Når dette varsel modtages i Tasiilaq, aktiveres elektronisk blink fra masten ved siden af kirken.
Mange der har oplevet den slemme Piteraq i 70'erne bliver direkte bange, hver gang varslet kommer.
En piteraq kommer meget pludselig, der er tit rigtig flot vejr.
Lørdag den 17. marts var vi taget på skitur kl. 10,00 om formiddagen.
Vi havde en meget flot tur i høj klar sol. På vejen hjem blæste det pludselig op, heldigvis havde vi vinden i ryggen. Inden vi nåede hjem, havde vi ret meget stormvejr.
Søndag vågnede vi op til noget af et vejr.
Selv om vi kun har 200-300 meter til butikken med morgenbrød, var det ingen af os der havde lyst til turen. Vi måtte nøjes med knækbrød, indtil jeg fik bagt boller.
Når det samtidigt ligger op til 1 meter løs sne, kan det blive noget af en snestorm.
I mandags da personalet i den store butik kom på arbejde, var deres køleanlæg gået i stykker på grund af vejret. Maden i deres frysediske var tøet op, og alt blev kasseret.
Det er rigtig meget, da næsten alt mad købes i frost. Næste skib kommer først sidst i juni, så det bliver spændene, om der er mad de sidste måneder.
Onsdag den 21. marts var advarselslamperne igen tændt.
Det var piteraq nr.2 inden for få dage, meget fascinerende, når bare man kan være inden døre.
Skolen var lukket, og kun meget få mennesker var at se udendørs.
Se billeder: Piteraq 18.3-07 og 21.3.07
